Nyudnævnte ledere kom rigtigt fra start

Situationen
En stor dansk medicovirksomhed arbejdede med interne lederudviklingsforløb skræddersyet til kulturen og til specifikke ledelsesniveauer. Der var behov for en fornyelse af det eksisterende lederudviklingsforløb for nye ledere, der netop var blevet forfremmet fra specialister / kolleger til linje- eller projektledere. Forløbet skulle tage afsæt i en ændret organisatorisk virkelighed og i de lederkompetencer, der var defineret for netop dette ledelsesniveau.

Udfordringen
At skabe et lederudviklingsforløb for nye ledere, der både sikrede en relevant ledelsesmæssig læring, skabte netværk blandt deltagerne og fokuserede på den enkelte leders styrker og udfordringer.

Processen
Forløbet blev centreret omkring fire temaer:

  • Ledelse af forretningen
  • Ledelse af teamet
  • Ledelse af medarbejderen
  • Lederens selvledelse

De emner, der konkret blev adresseret, var:

  • Virksomhedens værdisæt og lederkompetencer
  • Grundlæggende forretningsforståelse
  • Globalt mindset
  • Teamudvikling og teamledelse
  • Situationsorienteret personaleledelse
  • Lederidentitet
  • Personlig power samt work-life balance

Den enkelte leder fik styrket sine kompetencer i medarbejderledelse og effektiv drift af egen  ’forretning’ samt skabt en realistisk udviklingsplan for eget ansvarsområde.

Indbyrdes fik deltagerne en ny gruppe ledere at identificere sig med somerstatning for deres tidligere kolleger. De blev en del af ledernetværket i virksomheden.

Emnerne blev bearbejdet på to internatmoduler, hvor processerne havde fokus på ledernes træning og gensidige feedback på deres præstationer.

Parallelt med modulerne arbejdede lederne i udviklingsgrupper med det formål at skabe erfaringsudveksling omkring håndtering af ledelsesmæssige udfordringer samt at facilitere netværksdannelse på tværs af virksomheden.

Den enkelte leders personlige ledelsesmæssige udfordringer blev præciseret og adresseret i et sideløbende individuelt coachingforløb med afsæt i en følelsesmæssig intelligenstest.

Udbyttet
Deltagerne fik grundlæggende træning i god ledelse og i, hvad de skal bruge tiden som ledere på - ledelse af forretningen, ledelse af medarbejderne som individer og som team samt personlig selvledelse.

Deltagerne fik endvidere en personlig erkendelse af, hvor deres individuelle ledelsesmæssige styrker og udfordringer konkret lå, samt fik håndteret disse udviklingsmæssigt og forbedret deres personlige performance som ledere.