Lederteam fik udviklet en stærk holdånd

Situationen
På baggrund af en organisationsændring var der etableret en ny funktion for håndtering af ekstern R&D. Funktionens nyetableret lederteam bestod af 5 ambitiøse og selvstændige ledere, som fik til opgave at opbygge den ca. 70 mand store organisation.

Udfordringen
At udvikle et stærkt lederteam, der kunne eksekvere individuelt på baggrund af et dynamisk samarbejde og alignment omkring centrale beslutninger.

Processen
Processen var udformet efter ’Perler på en snor’-princippet, dvs. flere på hinanden følgende mindre seminarer og møder, der kunne indpasses i ledernes travle hverdag.

Gennem individuel testning og interviews skabtes indledningsvist en øget bevidsthed omkring egen personlighed, personlige og faglige styrker og udfordringer samt bidrag til teamets opgaveløsning. Gennem individuel testning og interviews skabtes 

indledningsvist en øget bevidsthed omkring egen personlighed, personlige og faglige styrker og udfordringer samt bidrag til teamets opgaveløsning.

På fælles seminarer etableredes et indgående kendskab til hinanden og et fælles

billede af teamets styrker, udfordringer og indsatsområder samt etablering af spilleregler for teamets adfærd.

Der blev desuden arbejdet med klarhed omkring roller og ansvar, dynamikker i teamet, effektivitet på møder samt formulering af et road-map for teamets udvikling. Yderligere blev der arbejdet med gensidig feedback og formulering af personlige udviklingsområder i relation til understøttelse af teamets succes. Individuelle coachingsamtaler undervejs i forløbet understøttede den enkeltes bidrag til teamet og teamets udvikling.

Udbyttet
Det første udbytte var et uddybet kendskab til hinanden, overblik over teamets kompetencer samt klarhed omkring roller og ansvar. Det resulterede i stor indbyrdes brug af hinanden til gavn for teamets fælles mål.

Det fælles overblik over den samlede forretning, udfordringer, indsatser og prioriteringer resulterede i, at teamet trak i samme retning og efter samme prioritering.

Opmærksomhed på dynamikkerne i temaet resulterede i effektive arbejds- og mødeprocesser samt individuel personlig udvikling i relation til egen team- og lederrolle.
Teamet lykkedes på baggrund af teamindsatsen i at skabe en velfungerende organisation og de ønskede resultater.